Vi lægger stor vægt på at skabe en hyggelig og indbydende stemning i vores restaurant, hvor nystrøgne duge og friske blomster er med til at fuldende oplevelsen.
Vores uddannede kokke tilbereder maden efter stolte, klassiske traditioner med stor kærlighed til gode råvarer og velkendte opskrifter.
Vores køkken spænder fra god, solid husmandskost til sæsonbestemte menuer, hvor både kokke og kokkeelever får mulighed for at udfolde deres kreativitet og skabe nye smagsoplevelser.
Vi sætter en stor ære i at tilberede så meget som muligt fra bunden – lige fra vores syltesager og håndpanerede danske rødspætter til kroens egen brændevin. Råvarerne udvælges med fokus på kvalitet og nærhed. Derfor køber vi så vidt muligt lokalt, når kvaliteten lever op til vores krav. Kan vi ikke finde de rette råvarer lokalt, vælger vi de bedste fra det danske eller europæiske marked.
Svostrup Kro har siden foråret 2007 haft et tæt samarbejde med Virklund Bryghus, som efter kroens opskrift brygger vores helt egen "Svostrup Ale".
Du kan læse meget mere om den mad, vi tilbyder:
En restaurant med rødder tilbage til 1834
Når I sætter jer til bords hos os, spiser I i rammer med flere hundrede års historie. Svostrup Kro har været kongeligt privilegeret siden 1834, og dengang tjente kroen som hvile- og spisested for de pramdragere og handelsfolk, der fragtede varer op og ned ad Gudenåen. Den samme gæstfrihed lever videre i dag, blot med en menu der er finpudset gennem generationer.
Det er denne kombination af historisk atmosfære og hjemmelavet mad, der gør et besøg i vores restaurant til noget andet end en almindelig middag ude. I sidder i bygninger, hvor væggene har set generationer af gæster komme og gå, mens kokkene i køkkenet fortsat arbejder efter de samme principper: gode råvarer, tålmodighed og respekt for de gamle opskrifter.