I Rigsarkivet findes et dagbogsblad fra år 1280 hvor Erik
Klipping skriver:
" I morgen drager vi nordpå og krydser Gudenåen ved Svostrup, hvor
der er et liden bedehus ( bede = holde hvil - spise )
Vi er sikre på at dette bedehus var Svostrup Kro, da det lå et meget centralt sted hvor Tingvejen mellem kongebyen Skanderborg og tingstedet i Viborg krydser Gudenåen.
Der er et vadested 10-15 meter syd for den nuværende bro i kroens baghave, altså et sted hvor bunden har været hård nok - eller der var smidt sten nok i vandet - til at hestekøretøjerne kunne passere.
Men der vides ikke konkret hvad der skete på stedet før i 1809
hvor Landværnskaptajn Erik Biller - den daværende ejer af
Grauballegård og Møllerup Gods - sælger Svostrup Kro til Fæster
Christen Hansen og Ane Peders datter.
I skiftet nævnes en kaag ( en fladbundet båd ) og hele 12
oksehoveder.
Et oksehovede er 240 liters tønder, så der har været op mod 3000
liter øl eller mjød, så vi må vist konstatere at der allerede
dengang var glade godtfolk og livlig stemning i krostuerne.
Christen & Ane driver kroen indtil 1815, hvorefter deres datter Anne og hendes mand Søren Bull overtager diften. Søren var fra en kultiveret præstefamilie og han var en meget initiativrig mand.
I 1834 lykkedes det ham at få en kongelig bevilling af Christian VIII til både at drive færgefart og holde kro. Citat:…, "det er tilladt ham herefter og indtil videre at holde et værtshus og de rejsende med fornøden logementer, samt spise og drikkevarer til nødtørftigheder og for en billig betaling at tjene mod, at han deraf svarer til kongens kasse i årlig afgift tre rigsdaler sølv"
Søren Bull dør i 1851 og efterlader Kroen til sin datter, Anne
mod at hun betaler de 6 andre søskende hver 150 rigsdaler og Sørens
gæld på 750 rigsdaler.
Anne Sørensdatter var gift med Anders Jensen der var en driftig
handelsmand og han forstod at udnytte den livlige aktivitet der
opstod lige da ægteparret overtog kroen.
Det var netop i disse år at Michael Drewsen opbygger sin papirfabrik i Silkeborg og får brug for transport til byen med råvarer og fra byen med papirprodukter. Drewsen satte et mægtigt projekt i gang ved at anlægge den berømte Træksti, en forhøjet grussti langs vestsiden af Gudenåen lige fra Silkeborg til Randers. Tænk hvilken vanskligheder ved at ekspropriere al denne jord, - og vrøvl med fiskerettigheder, fiskepladser og ålegårde Dette blev Pramdragernes blomstringstid.
På højdepunket omkring år 1860 - 70 var der ca. 200 pramme i trafik på Gudenåen.
På kroen var Anders i fuld gang og får i 1856 bygget et nyt stuehus, hvori der foruden kro blev drevet købmandshandel & posthus. Endvidere byggede han et 2 etagers pakhus ned til åen. Han opkøbte bøndernes korn, solgte det videre med pramfarten og leverede til gengæld kolonialvarer, reb, tjære, metal mm. til bønderne. Han blev en velhavende mand, en magtfaktor i området og sågar sognerådsformand.
PIC - Svostrup Kro med Pakhuset til venstre
Af skifteattesten fremgår det, at Anders Jensen gennem årene havde opkøbt en del jord & i 1872 købt Grauballe Kro.
Efter Anders´s død i 1893 overdrager Anne Svostrup Kro til den
ældste søn Christian for 18.100 kr.
Endvidere blev der udfærdiget en omfattende aftægtsdokument hvor
moderen får lov at bo og leve på Kroen til sin død i 1899. Dette
dokument forefindes på kroen den dag i dag.
Den yngste søn Jens Peter får lov til at købe Grauballe Kro for
6000 kr.
Christian Andersen bliver gift med Ane Johanne fra Grauballe &
de driver sammen kroen. Men tiderne ændre sig og pramfarten ebber
ud da jernbanen overtog transporten af gods.
I 1871 kom jernbanen Århus - Skanderborg - Silkeborg, & i 1908
kom Silkeborg - Langå banen så pramfarten uddøde
langsom.
Christian og Johanne får 3 børn Anders, Peder og Ane Elenora.
Anders dør som kun 24 årig, officielt af den Spanske syge, men
lokale historier fortæller at han drak af en ølflaske med en slags
kemekalie.
Peder uddanner sig til sagfører, men Ane forbliver livet igennem på
hendes fødested.
Christian dør i 1930 og Johanne driver kroen videre sammen med
datteren Ane indtil
1948 hvor også moderen dør
Ane og Peder arver så kroen, men Peder overlader hovedesageligt
driften til Ane.
Ane blev kendt som "Ane i Krowen". Hende vil vi gerne mindes.
Ikke mindst for hendes gode mad, men også for hendes store omsorg
for hendes medmennesker. Vi har mange gange hørt fortalt, hvordan
folk kom ind i Anes køkken for at nyde varmen fra hendes store
komfur, hendes dejlige jyske mad eller få en kaffepunch og nyde et
slag kort.
Ane forblev ugift og drev kroen frem til oktober 1966. Det siges,
at hun på et tidspunkt havde en bejler, men han var ikke god nok
ifølge forældrene.
Herefter flyttede hun ca. 50 meter væk fra kroen, i et lille hus -
Annekset - hun havde ladet bygge.
Der var så forskellige fopagtere som Ane hjalp, men da Peder dør i
1973 går der kun få måneder før også Ane sover ind. Det siges at de
havde et særligt tæt forhold.
Herefter arver Peders 2 sønner, Carsten og Peder kroen. I 1981
skulle der en ny forpagter til og her kommer Svostrup Kro´s
nuværende ejer Niels Løgager på banen.
Efter 4 år overtaler Niels Løgager brødrene til at sælge sig kroen.
Det må have været en meget svær beslutning at tage for de 2 brødre,
da kroen havde været i slægtens eje i 172 år.
Kro Ane og Peder nr. 2 og nr. 3 fra højre.
Niels Løgager har i de 29 år der er gået siden, løbende restaureret hele kroen og lavet et mindre museum med alverdens antikviteter og finurligheder fra gamle dage, da Ane huserede på kroen.
At Ane var glad for kroen og stadig følger med i hvad der
sker, kan gæster og personalet fortælle om. Ikke sjældent opleves
at "glemte" steainlys pustes ud og trin i biblioteket, selvom der
ikke er gæster. Så mon ikke Ane følger med i hvad der sker.
Historie fortalt af Niels Løgager, Erna og Anders Peter fra Annex
Gården
Samt Arkivleder Tage Franck fra Lokalhistorisk Arkiv i Gjern